Navnet Osmia

Sådan fik Osmia sit navn

Navnet kom ud af en gammel tegning, en idé, jeg havde båret rundt på i årevis, og en række ting, jeg først lærte om bien, efter at projektet allerede var i gang.

Original tegning i en notesbog med blå kuglepen: et bilignende hoved over et liggende uendelighedstegn, med en løs spiral, der snor sig nedad under det.
Den oprindelige tegning

Tegningen

Længe før appen fandtes, prøvede jeg at give en idé en form på papir. At tegne har aldrig været en af mine styrker, men jeg lavede én skitse, som jeg blev underligt knyttet til. Det var en simpel spiral, der åbnede sig opad i et uendelighedstegn, og når jeg så på det hele, kunne jeg også se en bi. Der stod ingen virksomhed bag, og der var ingen plan om at gøre den til et logo. Jeg kunne simpelthen godt nok lide tegningen til at beholde den, og den fulgte med mig i årevis gennem forskellige lande og forskellige udgaver af, hvad jeg troede, jeg skulle med mit liv.

Da den idé, der med tiden blev til Osmia, begyndte at tage form, havde jeg den stadig.

At finde navnet

I samme periode var jeg blevet optaget af idéen om osmose. Jeg brugte ikke ordet videnskabeligt. Det, der blev hængende, var billedet bag det: forandring, der sker gradvist gennem kontakt snarere end gennem tvang. Da jeg senere stødte på navnet Osmia, fangede det med det samme min opmærksomhed. Osmia er en slægt af murerbier, og pludselig faldt to ting, jeg allerede havde gået rundt med hver for sig, sammen: den association, jeg havde til osmose, og bien i den gamle tegning.

Det var nok til at få mig til at stoppe op ved navnet, men det, der fik det til at blive, var det, jeg fandt ud af bagefter.

Bien

Osmia er enlige bier. Der er ingen dronning, der styrer en koloni, og ingen arbejderkaste. Hver hun bygger og forsyner sin egen rede, men enlig betyder ikke nødvendigvis isoleret. Når forholdene er gode, kan mange Osmia bygge deres individuelle reder tæt på hinanden.

Nærbillede af en Osmia-bi på en lys blomst med rustorange pels, mørkt hoved og gult pollen på benene.

Det kunne jeg lide, fordi det beskrev noget, jeg allerede havde tænkt over længe. Jeg tror ikke, at fællesskab bør kræve, at folk bliver ens, eller at det at høre til skal koste én sin individualitet. Det fællesskab, jeg gerne vil bygge op omkring Osmia, ligner langt mere mennesker, der lever deres egne liv, følger deres egen retning og vælger at tilbringe dele af de liv sammen. Det er en af grundene til, at projektet aldrig har givet mening for mig som kun en app. Appen er personlig af natur, men den større idé har altid rummet fysiske steder, sammenkomster og oplevelser, hvor folk kan mødes uden at blive bedt om at passe ind i én foreskrevet måde at leve på.

Det, jeg lærte senere

Forbindelsen blev mærkeligere, da jeg begyndte at læse mere om selve bierne. Navnet Osmia er ikke afledt af osmose; det kommer fra det græske osmē, der betyder lugt. Den forbindelse, jeg havde lavet til osmose, var simpelthen min egen association til ordet.

Lugt viser sig dog at betyde noget for bierne selv. Forskning i Osmia cornuta viser, at hunnerne bruger synsindtryk til at finde tilbage mod reden og duftsignaler til at genkende deres egen redeindgang blandt de andre i nærheden. Duften, der knytter sig til reden, kan også ændre sig over tid, og det betyder, at bien hele tiden må opdatere det, den genkender som hjem. Det opdagede jeg først, efter at navnet allerede var valgt.

Nærbillede af et bihotel: hule siv- og papirrør, nogle lukket med ler og pollen, med bier ved indgangene.

Det var svært ikke at lægge mærke til parallellen til det, vi var ved at bygge. Osmia skal også hele tiden modtage nye oplysninger om et menneskes liv og opdatere sin forståelse, efterhånden som det liv ændrer sig, i stedet for at fastlåse mennesket i én permanent fortolkning. Det betyder selvfølgelig ikke, at en murerbis biologi på en eller anden måde forklarer produktet, men lighederne blev sværere og sværere at overse. På et tidspunkt begynder symbolikken at blive mistænkeligt belejlig.

Hvorfor det blev

Et navn behøver ikke at forklare et helt projekt, og jeg ville nødig have, at Osmia blev en lang øvelse i bi-metaforer. Det her navn blev simpelthen ved med at føles rigtigt, efterhånden som projektet blev tydeligere. Den oprindelige tegning var der stadig. Idéen om gradvis forandring var der stadig. Den enlige bis uafhængighed passede til den måde, vi ønskede, at appen skulle forholde sig til den person, der bruger den, og at disse bier kan leve side om side uden at blive en koloni, passede til det fællesskab, vi ville bygge op omkring den. Så, meget senere, lærte jeg om duft, genkendelse og en skabelon, der må blive ved med at ændre sig, når omgivelserne ændrer sig.

Ingen af de ting skabte Osmia. Vi designede ikke projektet omkring murerbiers biologi for derefter at lede efter et navn, der fik historien til at gå op. Rækkefølgen var nærmest den modsatte. Jeg ved ikke, om jeg skal kalde alt det synkronicitet, men jeg ved, at vi ikke har konstrueret det. Det er nok for mig.

Kilder